|
Smedemester Jens Peter
Andersen, Auning VVS, trives bedst i blå keddel-dragt - når
han roder med et oliefyr, installerer solvarmeanlæg eller monterer
et badeværelse. Derimod er han mindre godt tilpas, når han
er tvunget til stille- siddende arbejde på kontoret.
Og det er netop grunden til, at Auning VVS, der for længst har passeret
25 års jubilæet, er et lille firma.
"Da jeg havde været selvstændig i nogle år gik
det rigtig godt. Der var masser at lave, og efterhånden var vi fire
svende foruden mig selv. Men jeg savnede kunderne og værktøjet.
Der var for meget skrivebordsarbejde, så jeg valgte at trappe ned,
så firmaet fik en størrelse, der passede til mit temperament",
fortæller Jens Peter Andersen.
Det var en længe næret drøm, der blev opfyldt, da han
startede for sig selv
i november 1977, hvor han overtog smedemester Kaj Gregersens vvs-afdeling.
|
|
|
|
|
En brugt
Hanomag varevogn, et par brugte maskiner og lidt brugt værktøj
fulgte med. Han indrettede værksted i den gamle hestestald på
Nicolaj Bjerrum Nielsens ejendom for enden af Lunavej - lige overfor det
parcelhus han selv byggede i 1975/76.
Firmaet har stadig adresse og kontor på Lunavej, mens værkstedet
hurtigt blev for lille. Først flyttede han til den nedlagte Esso
tankstation i Vestergade 37, så til i Vestergade 50. I dag har firmaet
værksted og lager i det nedlagte mejeri på Østergade
12 - ikke langt fra den hestestald, der var rammen om den første
spæde start.
Det nystartede
firma fik hurtigt noget at lave. Den første opgave var en nybygning
i Vestervænget for bygmester Poul Petersen, og siden har han haft
nok at gøre i "den blandede landhandel", som han spøgefuldt
kalder firmaet. Eksamen som autoriseret gas-, vand- og sanitetsmester
tog han på aftenkursus på Horsens Tekniske Skole. Fire aftener
om ugen. Kendskabet til branchen blev udbygget med en periode som sælger
i VVS-firmaet Brdr. Kier i Århus.
Men savnet af kunderne blev for stort, så han igen i keddeldragten.
|